Kirkens voksenkor er for sangglade mænd og kvinder. Vi synger både danske sange og salmer, samt rytmiske sange og gospel.

Vi medvirker ved gudstjenesterne Pinsesøndag i vores tre kirker og øver tre-fire mandage før. Derudover har vi også medvirket ved høstgudstjenester og kyndelmisse.

Allerførst: Det skal være sjovt, og ikke for svært – det er ikke store, flerstemmige arrangementer - med mindre nogle af jer selv har lyst til at lægge andre stemmer på.

Det er gratis at være med, og vi håber at se rigtig mange sangglade deltagere. Vi sørger for en forfriskning undervejs - også en kop kaffe.

Har Du spørgsmål: Kontakt Kirkemusiker Kim Bernt på tlf. 23453349.